Uanset om du er ny eller erfaren iværksætter, kan der snildt opstå behov for at blive informeret om eller opdateret på diverse regler vedrørende ejeraftaler, selskabskonstruktion og selskabstyper. Alle tre områder er nemlig af enorm betydning i forbindelse med en række af skelsættende begivenheder i enhver iværksætters liv.
Lad os derfor tage et kig på de tre forskellige emner én efter én og behandle dem hver for sig, så der ikke opstår unødvendig tvivl eller forvirring.
Hvad er ejeraftaler?
En ejeraftale går i bund og grund ud på at opstille et juridisk regelsæt, som fastsætter reglerne mellem to eller flere parter, der i fællesskab ejer og driver en virksomhed. Visse kompagnoner vælger at ignorere behovet for sådan en aftale, men det er i den grad en stor fejltagelse at begå, da det kan skabe store problematikker længere ned ad vejen.
Uanset om dig og dine partnere driver et iværksætterselskab, et aktieselskab eller en hvilken som helst anden form for virksomheder, kommer i ganske enkelt ikke uden om, at en ejeraftale er strengt nødvendig. Dette skyldes for det første, at aftalen fungerer som en form for overenskomst, hvilket er essentielt at have ved hånden i forbindelse med eksempelvis konflikter, dødsfald eller lignende.
Uden en ejeraftale er I ikke i stand til at regulere de forskellige regler, rettigheder og krav, som er essentielle for ethvert samarbejde – med andre ord er det ligesom et gå ind i et risikofyldt samarbejde, hvor der i værste tilfælde nærmest kan opstå anarki på baggrund af diverse uoverensstemmelser.
Når det kommer til at investere i en ordentlig aftale, er det fundamentalt, at I ikke fokuserer for meget på at spare penge. Der er immervæk tale om en relativt lille investering i forhold til, hvor vigtigt ejeraftalen er, og det nytter aldrig noget at gå på kompromis med kvaliteten i udformningen af sådan et aftalepapir.
Hvad indebærer en selskabskonstruktion?
En selskabskonstruktion er altafgørende for enhver type virksomhed, blandt andet fordi konstruktionen har enorm betydning for diverse problemstillinger med en juridisk karakter. Der er imidlertid ikke en fællesnævner for, hvilken type selskabskonstruktion man bør vælge. Ellers ville der trods alt ikke findes en række af forskellige alternativer.
Derfor kan du til enhver tid udelukkende anbefales til at søge professionel rådgivning i forbindelse med opstarten af dit selskab – i hvert fald hvis du ikke selv har et udførligt kendskab til, hvad selskabskonstruktioner går ud på.
Hvis du står i en situation, hvor du har brug for assistance, er der altid hjælp at hente hos en erfaren og dygtig erhvervsadvokat. Samtidigt kan du med fordel bruge en anelse af din normale arbejdsuge på at læse en smule op på diverse regler, råd og informationer om eksempelvis selskabsloven og selskabsskat.
Hvilke forskellige selskabstyper findes der?
Som nævnt ovenfor findes der et væld af forskellige former for selskaber – og ofte er det langt fra tydeligt, hvilken struktur, konstruktion eller type, du bør vælge. For at nævne en række af forskellige selskabstyper kan der blandt andet nævnes anpartsselskaber, aktieselskaber, holdingselskaber og iværksætterselskaber.
Det er af stor betydning, at du får valgt den rette selskabstype fra dag ét af. Ellers kommer du ikke for alvor godt fra start, og det kan skabe juridiske problematikker, hvis du senere hen ønsker at omstrukturere din virksomhed.
Når det kommer til at vælge den optimale selskabstype allerede fra starten af, er det ligeledes oplagt at snakke med en professionel erhvervsadvokat. Samtidigt kan du selv komme i gang med dine overvejelser ved at tænke over en række af vigtige faktorer i dit valg. Herunder er det særligt vigtigt at afgøre, om du skal eje selskabet alene eller ej.