Spar tid og penge på din juridiske sikring

Mange mennesker opfatter jura som tørt og indviklet, og skal man bruge juridisk hjælp, kommer det ofte med en betydelig omkostning. Det har betydet, at de traditionelle advokater i mange år har siddet på markedet, og at juridisk sikring har været på advokatens præmisser frem for kundens. En konsekvens af dette er, at mange danskere helt undlader at sikre sig, fordi det dels er for dyrt, dels er uoverskueligt. En ny dansk virksomhed vil nu gøre op med den problemstilling. De to stiftere af Legal Desk, Anders Lyager Kaae og Simon Eklund, påpeger, at der er mange juridiske områder, som kan standardiseres.

Mange privatpersoner står overfor de samme juridiske problemstillinger, eksempelvis i forbindelse med indgåelse af ægteskab, samejeløsninger for ugifte og testamentering. I erhvervslivet gælder det for mange små- og mellemstore virksomheder, at der ikke findes store budgetter til at hyre en advokat hver gang der skal oprettes en ansættelsesaftale, ejeraftale eller når selskabsændringer skal tinglyses.

I Legal Desk arbejder man kort fortalt for, at gøre kunden i stand til at sikre sig selv og sin familie/virksomhed. På hjemmesiden (legaldesk.dk), finder man et bibliotek over artikler, som i et almindeligt hverdagssprog hjælper kunden til at forstå, hvilke muligheder og krav, der er på det givne område. Services, som en advokat normalt ville udføre for et anseeligt gebyr, men som alle i princippet sagtens selv kan udføre, vejleder Legal Desk dig også igennem – simpelt og overskueligt. Det drejer sig eksempelvis om, hvordan kunden selv kan tinglyse juridiske dokumenter, såsom ægtepagter, og dermed gøre dokumentet juridisk gyldigt. Derudover finder man på hjemmesiden formularer på juridiske dokumenter, såsom selskabsstiftelse, som man kan udfylde i sit eget tempo, og under udførlig vejledning.

Kunden sparer altså både tid og penge, og sikrer samtidig sig selv og sin familie/virksomhed. I videoen nedenfor kan du se hvordan Legal Desk fungerer.

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.