Juridisk hjælp til stiftelse af anpartsselskab

Anpartsselskaber er den mest populære virksomhedsform i Danmark, mens iværksætterselskaber er på en skarp andenplads. Et anpartsselskab eller ApS er en selvstændig juridiskenhed, der kan ejes af én eller flere personer.

Hvilke fordele er der ved et anpartsselskab?

Den primære fordel ved at vælge et anpartsselskab er, at du ikke hæfter personligt. Det vil sige, at hvis virksomheden skulle gå konkurs, så kan kreditorer ikke gøre krav på dit hus eller dine personlige ejendele, hvilket kan være en stor tryghed for dig som virksomhedsejer.

Du må dog stadig være opmærksom på, at banken ofte vil kræve, at du personligt kautionere for beløbet, hvis selskabet skal låne penge i banken. I så fald har banken ret til at gøre krav på din personlige formue, hvis du ikke overholder lånevilkårene.

Dette kan være en enorm fordel, hvis du overvejer at bevæge dig ind på et marked, som kan være risikabelt.

Hvilke ulemper er der ved et anpartsselskab?

Den primære ulempe ved et anpartsselskab er, at du ikke kan trække et eventuelt underskud fra i skat. Det kan du eksempelvis i en enkeltmandsvirksomhed, hvor underskud kan trækkes fra i din eller din ægtefælles indkomst. I praksis betyder det, at SKAT betaler en del af underskuddet for dig.

Derudover der er også stiftelsesomkostninger ved at vælge et anpartsselskab, hvilket der ikke er ved en enkeltmandsvirksomhed. Du bør også være opmærksom på, at der er krav om, at regnskabet skal godkendes af en revisor.

Når du ejer et anpartsselskab, skal du desuden også være opmærksom på, at selskabets kapital tilhører selskabet. Det vil sige, at du ikke har ret til at låne penge fra virksomheden. Dette skyldes, at dig og virksomheden har adskilt kapital.

Hvordan opretter man et anpartsselskab?

For at oprette et anpartsselskab, skal du føre bevis for, at du har 50.000 kr. i banken eller en tilsvarende sum af værdier i virksomheden. Derudover skal der udarbejdes et stiftelsesdokument og vedtægter for selskabet.

Hvis du ønsker at oprette et anpartsselskab, kan det imidlertid være en god idé at have en jurist med ind over stiftelsen, så alt bliver gjort korrekt. Dette gælder især, hvis I er flere parter om at stifte selskabet. Du kan læse mere om mulighederne her. Juristen kan desuden også hjælpe dig med vejledning i selskabsloven, så du ved, hvad du skal være opmærksom på efter stiftelsen.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *